»Jyske bevægelser« undersøger fem danske forfatteres kunstneriske dynamik op gennem 1900-tallet. Hos de to tidligste, nordjyderne Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, som lever og skriver indtil århundredets første tredjedel, mærkes stadig påvirkningen fra Johannes V. Jensens ”jyske Bevægelse,” både i den indforståede udlægning af jysk bondekultur, og i en Amerika-vendt udve, som dog er mere sekundær end Jensens. I den midterste tredjedel af århundredet mærkes dennes indflydelse stadig på midtjyden Albert Dam, men nu som afsæt for en anderledes stridbar blottelse af lokalitetens eksistensforhold og for et udsyn over sognegrænsen, som implicit er dybt universel og eksplicit europæisk. Bogens sidste afsnit handler om de to sønderjyske forfattere Willy-August Linnemann og Gynther Hansen, hvis produktion strækker sig fra århundredets midterste – og modernistiske – tredjedel og frem mod dets slutning. Begges kunstneriske fremstilling er farvet af hjemstavn og lokalkolorit, men er samtidig så indvævet i det jyske grænselands historie – bag en klart europæisk horisont – at netop forankringen i lokalpræget udfordres. I alle fem tilfælde er det jyske underlaget for forfatternes holdning, men mindre en garant for stabilitet end en klangbund for konflikt og radikale opbrud, der signalerer større kulturelle skred.